Information

Mærker

Nyheder

Tilbud

Mærker Der er 42 mærker

Viser 1 - 42 af 42
  • A Little Lovely Company

    Detaljer, smukke farver og lækkert design til børneværelset

    A Little Lovely Company er grundlagt i Holland vinteren 2013 af designerne Judith de Ruijter og Nikki Hateley. Judith og Nikki havde et ønske om at at omdanne almindelige dagligdags dekorationer i hjemmet til unikke produkter med et personligt og kreativt touch.

    Firmaet har øje for detaljer, smukke farver og lækkert design, og deres produkter giver boligen stil og flair og gør hverdagen lidt mere dejlig!

  • A2 Living

    Råt dansk design til inde- og udeliv

    A2 Living er et firma med designede produkter, der har den lille specielle og anderledes detalje, som der altid efterspørges.

    Firmaet ejes af Allan Riis Søndergaard, der med hjælp fra hustruen Lene tegner og designer firmaets produkter.

    Deres klare mål er, at produkter solgt fra A2 Living altid skal være spændende og unikke varer, hvor design, funktionalitet og brugsværdien er i en klasse for sig.

  • Anne Linde

    Showcase reol og Ledge:able hylde fra Anne Linde

    Anne Linde står bag designet af disse tidsløse reoler og hylder i metal. Designeren Anne Linde har taget en grad i Three Dimensional Design på Manchester Metropolitan University og har siden 2004 designet sin egen kollektion af metal. Kollektionen består af bl.a. en Ledge:able hylde og Showcase reol, som er kendetegnet ved, at de er bukket i metal på sådan en måde, at både det funktionelle og designet går op i en højere enhed. En Anne Linde hylde og reol giver et skulpturelt og blødt udtryk, der passer ind i alle indretninger.

  • Applicata

    Møbler og accessories i træ med farve

    Applicata er et danskejet firma, der tilbyder accessories, belysning og møbler i høj kvalitet - ofte i en kombination af træ med farve.

    Kollektionerne er tegnet af dygtige, skandinaviske arkitekter, designere og kunstnere, hvilket sikrer de unikke produkter høj kvalitet - både æstetisk og funktionelt.

  • Away From The City

    Design plakater med oplevelser

    Bag Away From The City / AFTC finder man to kreative kvinder, der til dagligt arbejder professionelt med grafisk design - Nelli Arnth og Maria Ernst. 

    Sammen har de en ustoppelig lyst til at skabe design med mening, og de stræber efter at berige folk i deres prints. Man skal stå med en særlig oplevelse, når man beskuer deres plakater, og de skal vække følelser. Inspirationen er hentet fra deres egne rejser, hvor de har mærket blodet bruse i årerne og ladet sig beruse af oplevelser og omgivelser.

  • By Mille

    Unika porcelæns smykker

    By Mille designer og producerer smykker og bolig accessories. Mille Hammer, som står bag firmaet er uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole i 2003.

  • ChiCura

    Fotokunst på plakater og puder

    Stifterne bag ChiCura er Charlotte Harbo Lavian og Daniel Lunding Lavian, der både er partnere privat og arbejdsmæssigt.

    Navnet ChiCura er sammensat af to ord, som begge har meget stor betydning i forhold til de tanker og drømme, der ligger bag brandet. Chi kommer fra det kinesiske qi, der betyder livsenergi. Cura er det latinske ord for omsorg - altså omsorg for livet!

    ChiCura producerer en lang række designprodukter, plakater og puder, som man som forbruger kan erhverve sig med god samvittighed. KUN dyrevenlige produkter, som er fremstillet under humane forhold. 

  • Comfy Copenhagen

    Have a comfy day!

    Det danske tøjmærke Comfy Copenhagen er slow wear med attitude til afslappende dage, men det er så lækkert, at man både kan bruge det til hverdag og fest. 

    Kollektionerne indeholder bl.a. skønne kjoler, baggy bukser og bløde bluser i afdæmpede farver.

  • dot aarhus

    Bæredygtige designs med funktioner

    dot aarhus er en designvirksomhed med rødder i Aarhus ejet af Pia og Ulrik Brøndum Mathiassen.

    Firmaet designer lækre produkter til dig og din hverdag - alle produkter er designet ud fra et behov eller en udfordring i Pias og Ulriks hverdag, og med deres kreativitet og lyst til at skabe, har de fundet en løsning. 

    Produkterne er fremstillet af bæredygtige materialer og produceret med udgangspunkt i dot aarhus' eget værksted.

  • e3light

    Belysning med betydning!

    Lys betyder alt. Vi kan ikke forestille os en verden uden elektrisk lys. Vi er omgivet af det, og vi er afhængige af det.

    For e3light er målet at lave lyskilder og belysning på en smartere måde, ikke kun for at skabe energieffektive belysningsløsninger, men også for at reducere indvirkningen på miljøet. e3light giver dig muligheden for at vælge belysning med betydning.

  • Felius Design

    Designs til årets højtider og mærkedage

    Felius Design er en dansk interiør virksomhed opstartet i oktober 2014 af Kristoffer Fabricius Mejer.

    Felius Design bygger på stærke familiære kerneværdier, og firmanavnet Felius er en sammentrækning af de 3 første bogstaver i Kristoffers søns navn Felix og de 3 sidste bogstaver i hans mellemnavn Fabricius.

    Felius Design skaber kvalitets designs til årets højtider og mærkedage - designs der naturligt kan matches med hjemmets øvrige interiør.

  • Ferm Living

    Skandinaviske designtraditioner

    Ferm Living har rødder i Danmark, hvor Trine Andersen grundlagde et grafisk designstudie i 2005. Beslutningen om at starte egen virksomhed havde sit udspring i en personlig vision om en fugl på en kvist – klar til at flyve væk. Fuglen er stadig en del af Ferm Livings logo i dag.

    Ferm Living startede med at designe smukke, grafiske tapeter, og siden hen har de udbygget deres sortiment med design interiør produkter, der nu er tilgængelige i hele verden. 

    Ferm Livings design bygger på skandinaviske designtraditioner og retrocharme med en grafisk kant, der gør produkterne moderne. 

     

  • Formel T

    Træningsprodukter i lækkert design!

    Formel T er førende indenfor træningsudstyr med et tydeligt islæt af den danske designtradition.

    Produkterne er multifunktionelle, og både børn og voksne finder gavn af de slidstærke sandbags til meget andet end træning.

    Udstyret leveres uden vægt. På den måde får man som kunde mulighed for selv at påfylde den ønskede mængde sand. 

    Motivationen til træning stiger ved investering i nogle gode produkter, og så er det et ekstra plus, at de passer perfekt ind i den moderne bolig.

  • Foto Factory

    Gå i dialog med naturen

    Foto Factory vil vise dig naturen med alle sine farver, former og teksturer.

    Parret bag Foto Factory er fotograferne Maria Rosendal og Martin Bay. Sammen dyrker de deres fælles passion for naturen og fotografi, når de med datteren Alberte drager på fotoeventyr. De dyrker naturen både herhjemme og i udlandet, og den store natur holder aldrig op med at fascinere dem.

    Med deres fotokunst håber de at inspirere dig til at gå i dialog med naturen omkring dig. Til at hente den hjem til dine rum med motiver, der taler til netop dig – og bevæge dig ud i den.

  • Grundled

    Smykker i et minimalistisk, geometrisk udtryk

    Jewelry by Grundled er smykker i træ, stål og farvet messing, der til sammen giver et minimalistisk, geometrisk udtryk.

    Firmaet er grundlagt af Helle Just Weiling, der holder af at fordybe sig i det detaljerede arbejde med at sammensætte de små dele.

    Smykkerne omslutter naturen i lette mønstre, der skaber en forbindelse mellem smykkerne og dens oprindelse. At bære Smykker fra Grundled er som at bære naturen.

  • Hönshuset

    Natur, slow living og grafisk design

    Nelli Arnth er stifter af Hönshuset, som er et kreativt studie beliggende nær vestkysten i Danmark. Nelli arbejder med grafisk design, sociale medier og konceptudvikling og stræber efter at leve et simpelt liv, hvor lidenskab og lykke er de vigtigste parametre. 

    Det kommer til udtryk i de smukke grafiske prints fra Hönshuset, der er enkle og dekorative med klassiske og simple naturelementer. 

  • House Doctor

    Brugskunst fra House Doctor

    Vi forhandler brugskunst og design fra House Doctor i vores online shop. House Doctor har et stort og bredt sortiment, som de selv kalder vitaminpiller til dit hjem. Filosofien bag House Doctor er, at du med deres produkter i dit hjem kan give dig en højere livsglæde. Stilen er provokerende og personlig. Det er også i denne kategori at du finder de gode tilbud og produkter på udsalg.

  • Isak

    Design med farver og humor

    Isak er et engelsk firma med sans for design med farver og humor.

    Shop bl.a. smukke serveringsbrætter, madkasser og bakker. 

  • Karina Petersen

    Grafiske prints i skandinavisk design

    Karina Petersen er grafisk designer og illustrator og uddannet fra Designskolen i Kolding i 2009 i grafisk design.

    For Karina er det ikke vigtigt at have én bestemt stil eller arbejde med ét bestemt medie, hun ønsker i stedet at prøve nye ting og have en eksperimenterende og kunstnerisk tilgang til tingene. Karina elsker at lege med materialer og metoder. Det er altid et samspil mellem noget, der er tegnet, malet eller bygget i hånden og de redigeringsmuligheder, som computeren giver. 

  • Kreativitum

    Klassiske og moderne plakater

    Kreativitum er drevet af Linn Johansson og Karolina Gullberg - to indretningsarkitekter fra Sverige. Firmaet startede i maj 2014 og har siden da udviklet klassiske og moderne plakater.

    Udover at designe plakater hjælper firmaet også virksomheder og privat personer med styling og indretning.

  • Louise Roe Copenhagen

    Æstetik, høj kvalitet og godt håndværk!

    Louise Roe Copenhagen er en dansk designvirksomhed beliggende i København. Designeren Louise Roe etablerede virksomheden i 2010.

    Louise Roe Copenhagen benytter autentiske materialer, som hun kombinerer med specielt udvalgte toner - og hun fejrer kærligheden til det æstetiske samt høj kvalitet og godt håndværk, som Louise Roe har en stærk passion for.

  • Lovewood

    Unikt, funktionelt og tidløst design

    Lovewood er en dansk design virksomhed etableret i 2014 - opstået som et resultat af mødet imellem designeren og møbelhåndværkeren.

    Produkterne har et unikt, funktionelt og tidløst design, alle produceret og designet i Danmark på Lovewood's værksted.

  • Meraki

    Naturlige velvære- og livsstilsprodukter

    Meraki er et unikt univers af velvære- og livsstilsprodukter, designet og udviklet i Danmark. 
    Serien er skabt i et kreativt univers, inspireret af skandinavisk æstetik og med kærlighed for naturens skatkammer. 

    Meraki gør sig umage med at bruge det bedste fra naturen i deres plejeprodukter. Produkterne har milde, aktive og nærende ingredienser, der er nøje udvalgt for deres egenskaber, dokumenterende virkning og naturlige dufte. 

  • Nichba Design

    Strømlinet udseende

    Nichba Design begyndte for Nichlas B. Andersen som en hobby. I sin tid som smedelærling tilbragte han flere timer i værkstedet med at skabe designs til sit hjem. At arbejde med stål syntes at være et indlysende valg for ham, da han kunne udvikle sin smedekompetence og sin læren om materialet.

    I dag designer han professionelt under navnet Nichba Design. Han har ønsket at bygge bro mellem det rå look fra metallet og den skandinaviske enkelthed, hvilket har betydet et nyt og strømlinet udseende, der afspejler Niclas' tankegang og passion for design.

  • Nicolas Vahé

    Shop produkter fra Nicolas Vahé online til gode priser

    Nicolas Vahé er leveringsdygtig i gourmet produkter der forkæler dine smagsløg. Er du gourmetentusiast kan du ikke komme uden om de fortryllende ingredienser som kaffesirup, pesto, salt- og peber krydderier m.fl. fra Nicolas Vahé. Eller nydelsen af en lækker kop kaffe med en forførende marmelade mad til. Alt sammen fra Nicolas Vahé som vi forhandler til gode priser i vores online shop. Det er også i vores webshop, at du finder de gode tilbud samt afholdelse af udsalg. Klik her for også at se vores boligtilbehør nyheder
  • Novel Cabinet Makers

    Nytænkning af møbler

    Novel Cabinet Makers - verdens nyeste møbel mærke. Med et strejf af fortiden og en smag af fremtiden har Novel Cabinet Makers fundet en ny måde at tænke møbler. 

    Kollektionerne er funktionelle møbler, og det er deres ambition at levere nye klassikere, der ikke kræver brug af monteringsværktøj.

  • Nynne Rosenvinge

    Minimalistiske og moderne plakater

    Nynne Rosenvinge er en dansk kunstner/designer, der producerer interiørprodukter. 

    Hendes illustrationer og malerier er karakteriseret ved at være minimalistiske og moderne. Nynne Rosenvinge integrerer elementer fra sine malerier i sine illustrationer - og omvendt - for at skabe et unikt og personligt udtryk.

  • Paper Collective

    Smukke grafiske prints med gode formål

    Paper Collective er et designfirma med en stor samling af prints og plakater af designere og kunstnere, der alle er nøje udvalgt af Paper Collective. 
    De tre vigtigste principper i firmaet er social ansvarlighed, bæredygtighed og stærke kreative partnerskaber. 

    Hvert Paper Collective produkt er knyttet til en god sag et sted i verden. For hvert print, der sælges, doneres 10 % til en god sag valgt af kunstneren af de enkelte prints. Under hver produktbeskrivelse, kan du se, hvilken sag, der doneres til.

  • Paradisco Productions

    Illustrationer med attitude

    Paradisco Productions er et opsigtsvækkende designunivers drevet af Tina Rud Pedersen i København, hvor glans og glitter er faste ingredienser. 

    Firmaet forener det rå og det delikate i deres prints, hvilket giver et udtryk med attitude. Forskellige kombinationer af illustrationerne giver et kantet og unikt udtryk i indretningen. 

    Køb plakaterne til din egen bolig eller giv et print væk som gave - alle plakater er eksklusivt indpakket med et strejf af Paradisco Productions' glittermagiske univers.

  • Pernille Folcarelli

    Botanisk univers af grafiske tryk

    Pernille Folcarellis botaniske univers og de grafiske tryk er på én gang klassiske og meget moderne. Billederne passer ind i mange forskellige typer hjem - lige fra det minimalistiske og eksklusive til en mere blød og feminin boligstil.

    Det sort-hvide grafiske univers kombineres med en farveskala i støvede grålige nuancer, indigoblåt, blommefarvet, marsala og sennepsgul. Plantemotiverne er hentet lokalt i den nordiske skov, i grøftekanten eller i Pernilles egen have og kombineres med fjermotiver i et blødt og sanseligt udtryk.
  • Pretty Ugly

    Geometriske former forenet med ren, enkel, skandinavisk designtradition

    Pretty Ugly er et dansk smykkemærke skabt af designeren Karina Munch i 2012.

    Karina er uddannet indenfor beklædning og design og har altid haft en stor interesse for accessories og smykker.

    Navnet tager delvist udgangspunkt i Karina’s franske bulldog, der måske ikke er så køn, men som Karina synes er smuk!

    Pretty Ugly’s designs er inspireret af det stærke udtryk i de geometriske former forenet med en tydelig kærlighed til den rene enkle skandinaviske designtradition og nutidige minimalisme. Samtidig er der også plads til strejf af etniske referencer. 

  • SACK it

    SACK it sækkestol

    SACK it producerer eksklusive sækkestole, som du sidder godt og stabilt i. Da SACK it kæler for deres sækkestole er udformningen gennemtænkt og er udført af højeste kvalitet. En sækkestol fra SACK it har slidstærke overflader, syninger, stropper der er særdeles kraftige, og fyldet er formstabilt. Brug sækkestolen fra SACK it som en lounge stol i stuen, hyggerum eller i andre opholdsrum og få stor komfort tros den lave pris. Vælger du Cobana serien vil du også kunne bruge den udenfor, da de er lysægte og vandafvisende. Alle vores SACK it tilbud vil du kunne se i vores sortiment.

  • Simone Thorup Eriksen

    Personlige illustrationer til børneværelset

    Dekorative illustrationer til børneværelset eller andre steder i boligen fremstillet af den dygtige tegner og illustrator Simone Thorup Eriksen.

    Ved køb af illustration er der mulighed for at gøre den ekstra personlig ved at få tilført navn og fødselsdato på illustrationen - en perfekt barselsgave, dåbsgave eller blot en forkælelsesgave til børneværelset. 

  • Sissan Richardt

    Håndtegning og digital kunst

    Sissan Richardt skaber kunst, som er et mix imellem håndtegning (blæk og blyant) og digital kunst. Motiverne er ofte et samspil imellem det abstrakte og figurative. Ved første øjekast ser det let og lækkert ud, men der ligger ofte en lidt dyster undertone bag. Hun er fascineret af alt det, der gemmer sig bag vores pæne facader. 

  • Skriver Collection

    Eksklusive designmåtter, puder, plaider og puffer

    Skriver Collection er en dansk designvirksomhed, som blev grundlagt i 2007 af Jane Skriver.

    Designer Jane Skriver finder stor skønhed i de nordiske rene og simple linjer. Det skinner igennem i hendes design, hvor materialer og små detaljer træder frem og sammen skaber produktets fuldendte udtryk. Jane arbejder med modsætninger og finder det spændende at få forskelligheder og kontraster til at blive én stor helhed gennem et stilsikkert og smukt design. Alt sammen med henblik på det funktionelle, som skaber værdi i hverdagen.

    Naturen er en stor inspirationskilde for Jane – i særdeleshed dens farver og former - og Jane bliver ofte inspireret af sine lange gåture ved skov og strand. I designprocessen fra første idé til et design og videre  til det færdige produkt, bliver der brugt mange timer på detaljer, udtryk og farvesammensætninger. Det betyder, at hver kollektion matcher hinanden og kendertegner det, Skriver Collection står for - et enkelt og ærligt design med et skandinavisk udtryk i et funktionelt design.

  • Spring Copenhagen

    Skandinavisk design og håndværk

    Spring Copenhagen har en passion for skandinavisk design og kvalitet. 

    Firmaet er altid åben for idéer, gode historier og originalitet. De er konstant på udkig efter designere, der er klar med det næste internationale designikon. 

    Spring Copenhagen repræsenterer det bedste af skandinavisk design og håndværk og bringer originale designs til live!

  • Tellkiddo

    Dekorative papirsposer og stofposer til opbevaring

    Tellkiddo er grundlagt af Maria Sabbah og har base i Stockholm i Sverige.

    I Marias familie er der mange drenge, og Tellkiddo er stedet, hvor hun kan være kreativ og have det sjovt, hvilket ses i Tellkiddos fantastiske sortiment til børneværelset. 

  • Tenna Kramer Design

    Grafiske plakater med kant

    Tenna Kramer Design er en ung dansk kunst- og design virksomhed beliggende i Ikast.

    Tenna Kramer Design startede i foråret 2014, og bag denne står Tenna Kramer, som er uddannet designer fra Teko Design Skole i 2013.

    Tennas helt store passion er kunst og grafisk design, hvilket kommer til udtryk i de grafiske plakater med kant.

  • Trimm Copenhagen

    Shop loungemøbler til inde- og udeliv

    Trimm Copenhagen er grundlagt af sejlmager Tim Nielsen og designer Rikke Gjørlund i 2010 og er en dansk virksomhed, der skaber livsstilsprodukter som møbler, solsejl og interiør til mennersker, der stiller særligt høje krav til kvalitet, komfort, mobilitet, vægt og moderne design. 

    Trimm Copenhagens loungemøbler indbyder til afslapning og samvær i en uformel ramme.

  • Trine Holbaek Designs

    Kunstprints i minimalistisk og nordisk udtryk

    Trine Holbaek Designs producerer kunstprints i et enkelt, minimalistisk og nordisk udtryk. Kunstprintet bliver malet i hånden med akvarelmaling og trykt på papir af særdeles høj kvalitet, som er ru, kraftigt og tekstuelt i overfladen og som derigennem reflekterer de mange dybder og nuancer der er i designet. Alle kunstprint bliver signeret i hånden.

    Designet er i centrum, og det skaber et roligt og æstetisk udtryk. Et udtryk som kunden kan fortolke på mange måder og bruge alsidigt i indretningen.

  • Tørn Living

    Lette, støvede farvenuancer

    Tørn Living er et nyt dansk brand, der skaber plakater i den skandinaviske designtradition med lette, støvede farvenuancer.

    Alle plakater er designet af Helene Nøhr, der arbejder med fotografi, akvarel og grafisk illustration. Helene Nøhr har en baggrund indenfor filmvidenskab og visuel kommunikation.

    Motiverne spænder bredt fra planter og abstrakte akvareller til arkitektur og citater.

    

  • We Do Wood

    Bæredygtige møbler til dit køkken m.m. fra We Do Wood Denmark

    We Do Wood Denmark er baseret på visionen om, at eminent design og strenge bæredygtighedsprincipper bør gå hånd i hånd.

    Wedowood producerer møbler med respekt for miljøet til dit køkken, stue, entre og kontor. Lige fra et skrivebord på kontoret, lille bord i stuen, til stol og spisebord i køkkenet. Alle materialer er produceret af bæredygtigt træ og bambus.

    I vores sortiment finder du We Wo Wood furniture til fornuftige priser samt vores aktuelle tilbud og udsalg.

Viser 1 - 42 af 42