Den perfekte billedvæg

Udgivet: 2017-05-10 15:47:00
Kategorier: Blog Takeover

Personlighed i indretningen

Carla Sofie Molge, kendt fra bloggen Molgedecor.dk og Instagramprofilen @carlasofiemolge, arbejder til dagligt med privat- og erhvervsmæssig indretning. Hendes arbejde er hendes hobby, da hun elsker boligindretning, trends og tendenser, og i denne blog takeover fortæller hun, hvordan man skaber personlighed i indretningen med plakater og billeder.

I samarbejde med Designfavoritter.dk har jeg fået lov til at skrive en blog takeover vedr. nogle af de lækre plakater fra deres webshop, og om hvordan I skaber den perfekte billedvæg. 

Designfavoritter.dk har et stort udvalg af skønne billeder og plakater i forskellige størrelser, farver og motiver, hvorfor det var svært at vælge, men jeg faldt hurtigt for plakaterne "Sabi Leaf 03", "Essence of Ballet 03" og "Marble Steps". Alle fra Paper Collective som laver utrolig flotte plakater i rigtig god kvalitet.Plakaterne har jeg stylet i selskab med hinanden og hver for sig. Jeg er helt vild med plakater, og i vores hjem er der derfor næsten heller ingen vægge, der står tomme. Plakater kan være med til at pifte ethvert hjem op og bidrage til at skabe personlighed i boligindretningen. Plakater er ikke bare populære at hænge op på væggen, det ser tilmed også godt ud blot at have dem stående på gulvet op ad væggen, på en reol eller hylde. Det er kun fantasien, der sætter grænser for din kreativitet.

Hos Designfavoritter.dk kan man få mange forskellige slags plakater - alt lige fra det botaniske og naturlige look til det abstrakte, farverige eller minimalistiske. Der er noget for enhver smag og til enhver boligindretning! 


Når du skal i gang med at købe plakater, er det vigtigt at gå efter plakater, der går godt i spænd med hinanden, idet det er med til at skabe en rød tråd og bedre balance i indretningen. Det kan du gøre ved at vælge plakater i samme nuance, eller hvor en af farverne går igen på nogle af plakaterne eller på andre af dine interiørdele. 

Nedenfor ser I hvordan jeg har stylet "Essence of Ballet 03" og "Marble Steps" i selskab med møbler og interiør, der er holdt i de samme nuancer. Igen er det de sort/hvide farver, som er dominerende i vores hjem, men med et godt miks af rammer i både egetræ, hvid og sort giver det alligevel lidt varme og et personligt touch til det minimalistiske udtryk.Jeg har udvalgt plakater i afdæmpede farver, som jeg synes passer godt sammen og ind i en nordisk indretning som vores. Hvis man i stedet er mere til det farverige look, så kan det være en god idé at vælge ensfarvede rammer. Det er nemlig også med til at skabe en god harmoni og ensartethed. 

Hvis du har mange billeder og plakater, kan det være en fordel at samle dem i en dekorativ billedvæg, da det skaber et mere roligt og harmonisk udtryk end ved at sprede dem forskellige steder. En billedvæg pynter i de fleste hjem, uanset om du fylder dine rammer med personlige billeder, grafiske plakater eller billeder fra din yndlingskunstværker, så kan de være med til at udtrykke en speciel stemning og tilføre rigtig meget personlighed til et rum.


Men inden du slår det første søm i væggen, kan det være en god idé at finde ud af, hvor plakaterne skal hænge og hvilken placering, de skal have i forhold til hinanden. Der skal jo selvfølgelig være noget oplagt vægplads. 

De typiske steder er enten over en sofa eller seng, men også entréen eller væggen bagved spisebordet kunne være en oplagt mulighed, da det er svært at placere andet på disse vægge grundet dybden.
Herefter går du i gang med at måle den udvalgte væg op, så du præcis ved, hvor meget plads du har at gøre godt med. Hvis du har besluttet dig for at placere billederne over et møbel, kan du med fordel tænke møblets bredde ind i bredden på billedvæggen. Ved at centrere billederne ud fra møblets bredde skaber du dermed også den bedste balance.Alt afhængig af hvilket udtryk du vil skabe, så kan du få mere liv i rummet ved at variere størrelsen på billeder og plakater. Jeg har selv god erfaring med at mikse rammer i størrelserne: ”30×40”, ”40×50”, ”50×50”, ”50×70” og ”70×100” både vandret og lodret. Men netop dette miks kommer også meget an på, hvor meget plads man har at gøre med. Hvis man ligger inde med mange mindre billeder, kan det være en fordel at anskaffe sig en billedhylde.

Når du har fundet ud af hvilke billeder, der skal op, kan du med fordel placere de indrammede billeder på gulvet. På den måde kan du hurtigt skabe dig et overblik over, hvordan du vil have dem til at hænge på væggen. En god tommelfingerregel er, at der skal være mellem 5 og 10 cm mellem hver ramme. Jo større en væg du har, jo mere luft kan der tåle at være mellem billederne. 

Nedenfor kan du se mit bud på, hvordan man kan skabe den perfekte billedvæg med fede plakater fra Designfavoritter.dk.

Relaterede blogindlæg

Del dette blogindlæg

Tilføj en kommentar

 (med http://)